Muzirkus inviterer til en aften med fantastisk live-musik og fællesskab, når vi torsdag den 26. september 2024 er værter for en koncert i forbindelse med Fællesskabsstafetten 2024.
Det bliver en uforglemmelig aften, hvor musikalske talenter og fællesskabsånden står i centrum.
Aftenens program
Lars Fuhr – kl. 20:30
DEN VITROLSKE ADFÆRDSPOET.
Skyggesidernes eklektiske koryfæ, Lars Fuhr, er igen begyndt at rumstere med sit musiske fænomen:
P A F P E T A K E L !! ”Bestræbelsen Pæn under overfladen. En splint i fingeren på egoets silkebløde drømme.”
Casuallyties – kl. 21:30
Casuallyties spiller egen komponerede, let tilgængelig, melodiøs musik med swing og god gang i den. Både poetisk og med solide leadguitarer.
Crossroads – kl. 22:30
Bluesbandet Crossroad har eksisteret i adskillige år, men i den nuværende konstellation er det kun Uffe Stentebjerg (guitar) og Jan Geertsen (bas), der har været med i alle årene. De nye folk tæller Christian Scheffmann på guitar, Henrik Lassen (sang) og Robert Hansen på trommer. Efter sigende har de aldrig spillet offentligt i denne sammensætning, så publikum må give dem en varm, skånsom og blid velkomst, når de træder op med rå og svingende bluesrock.
Fællesskabsstafetten overnatter hos Muzirkus
Denne særlige aften får vi også æren af at huse Fællesskabsstafetten, som symboliserer det stærke sammenhold i det danske foreningsliv. Stafetten vil “overnatte” hos Muzirkus, inden den gives videre til Boligforeningen Ab-Sprotoften i samarbejde med Helhedsplanen Nyborg og Café Danehof, fredag den 27. september.
Fællesskabsstafetten minder os om vigtigheden af frivillighed og fællesskab, noget vi alle værner om i Muzirkus.
Kom og vær med til en aften fyldt med musik, blues og fællesskab – vi glæder os til at se jer!