MUZIRKUS FESTIVAL 2026
Pinselørdag den 23. maj fylder Muzirkus igen Bastionen i Nyborg med musik. Hele 12 af vores egne medlemsbands og artister tager turen op på scenen og leverer levende musik fra kl. 12 til efter midnat. Det er en dag, hvor foreningens medlemmer får mulighed for at stå i rampelyset og vise, hvad de kan, og som altid er det noget særligt at opleve.
Muzirkus Festivalen er med årene blevet en fast tradition i Nyborg, og hvert år samles musikere og publikum til en dag, der emmer af fællesskab, engagement og kærlighed til musikken. Der er ingen store sponsorer eller dyre billetter, bare bands, der spiller fordi de elsker det. Og så er det vigtigt for os, som forening, at vise hvem vi blandt andet er og hvad vi kan.
Bastionens omgivelser danner igen i år rammen om det hele, og uanset om du dukker op til de første toner ved middagstid eller først finder vej til musikken om aftenen, er du hjertelig velkommen.
Husk at der, som altid, er gratis adgang.
Festivalens program
Kl. 12.00 – Eugene Flashbang
Kl. 13.05 – Overraskende Okay
Kl. 13.55 – Croooked Intentions
Kl. 15.00 – Krog & Uglerne
Kl. 16.05 – GENLYD
Kl. 17.10 – Lars & Lars
Kl. 18.15 – Flemming Hansen
Kl. 19.05 – Mary del Lamar
Kl. 20.10 – CASUALLYTIES
Kl. 21.15 – Tomme Lommer
Kl. 22.20 – Crossfire Blues Collision
Kl. 23.25 – Rocket Rope
Har du spørgsmål vedr. festivalen, kan du finde vores kontaktoplysninger her.


